Alt det råtræ, som Metsä Wood anvender, stammer fra bæredygtigt forvaltede skove såsom Jukka Heikkonens familieejede skov. Træet industrifremstilles til Kerto LVL-produkter, som tilbyder innovative og letvægtsløsninger til effektivt byggeri. Det er et meget grønt byggemateriale: næsten intet går til spilde, idet alle træets dele bruges på den bedst mulige måde. Biprodukterne fra produktionen – som f.eks. savsmuld, bark og savspåner – bruges i pulp- og bioenergiproduktionen. En del af bioenergien anvendes ved fremstillingen af Kerto LVL. Som det er tilfældet med alle træprodukter, lagrer Kerto LVL CO2 i hele levetiden af de bygninger, hvori det indgår.
Generationer af bæredygtigt skovbrug
Familieskovbrug er et typisk og unikt kendetegn ved skovforvaltningen i Finland. Skoven, som ejes af Jukka Heikkonen, tilhørte tidligere hans far og før dette hans farfar. “Vores familie har ejet og drevet denne skov i tre generationer", fortæller Heikkonen. “Det var min farfar, som købte skoven i 1946".
Bæredygtigt skovbrug omfatter altid skovfornyelse. Hvert fældet træ erstattes med fire frøplanter i skoven. “Skovens historie fortsætter: der bliver løbende plantet nye træer, som vi passer og plejer”, siger Heikkonen. De træer, som vi planter nu, vil være fuldt udvokset, når hans børn eller børnebørn skal varetage forvaltningen af skoven.
Et sted til afslapning og rekreation
“Vi har drevet en ferielandsby her siden 1970'erne. Igennem årene har vi bygget adskillige sommerhuse, og vi er nu oppe på fjorten i alt", siger Heikkonen. “Vores gæster sætter pris på, hvor frisk, stille og rolig, den finske natur er. De nyder f.eks. at gå ture i skoven eller at plukke bær og svampe om efteråret”.
Nogle gæster fra Japan og Kina har plantet deres individuelle træ i Heikkonens skov. “Vi giver dem så en årlig opdatering på, hvordan træet vokser. Og efter 60–80 år vil de måske endda beslutte, hvad træet skal bruges til".
Fra Punkaharju til Tokyo i Japan
Heikkonen er stolt af, at 80 år gamle træer fra hans skov skal anvendes i forbindelse med byggeriet af Metsä-pavillonen.
”Det er sjovt at forestille sig, hvordan granstammerne først finder vej til Metsä Woods fabrik i Punkaharju, som kun ligger 24 kilometer fra vores skov. På fabrikken omdannes de til Kerto LVL og leveres til den finske elementproducent. Derefter afskibes de færdige elementer til Tokyo. Denne fantastiske bygning konkretiserer virkelig vores langsigtede arbejde med forvaltningen af skoven”, fortsætter Heikkonen.
“Og hvem ved, måske tager jeg til Japan for at beundre træernes nye form”.
Se en video om Jukka Heikkonen, som forklarer, hvordan det er at eje en skov i Finland.
Images: https://databank.metsagroup.com/l/SScSzxmkFH9j
Yderligere oplysninger fås ved at kontakte:
Viivi Kylämä, Marketing Manager, Metsä Wood, tel. +358 40 820 9850, viivi.kylama@metsagroup.com