Opførelsen af verdens højeste træbygning, Mjøstårnet i Norge, er en realitet

Mjøstårnet blev åbnet officielt den 15. marts i år, og det er nu verdens højeste træbygning. Den 18 etager høje bygning i Brumunddal i Norge måler 85,4 meter. Den indeholder hotel, private boliger og kontorer. Metsä Woods hurtige, lette og grønne Kerto® LVL-produkter (lamineret finertømmer) blev anvendt til etageadskillelserne i bygningen.
  • Press releases
  • |
  • |
  • Metsä Wood

Mjøstårnet symboliserer en miljøvenlig tilgang til byggeri, og det er bevis på, at høje bygninger kan opføres i træ. Opgaven med at udforme en så høj bygning i træ var en positiv udfordring for Øystein Elgsaas, arkitekt og partner i Voll Arkitekter. “Vi vil gerne inspirere andre til at bygge på samme måde,” siger Øystein Elgsaas.

Konstruktionen er mage til konventionelle bygninger, men dimensionerne på elementerne er meget større end normalt. Både skelettet og facaden på Mjøstårnet består af træ. Den bærende konstruktion består af limtræsøjler, -bjælker og -diagonalbjælker, som passer godt til høje bygninger. De første ti etager er lavet af præfabrikerede træelementer. Dækkene på de øverste etager er lavet af beton for at afstive bygningen og forhindre den i at svaje.

Kerto LVL i gulvelementerne
Målet var at bygge med bæredygtige, lokale træprodukter og bruge lokale leverandærer. Ud over norsk limtræ og krydslamineret tømmer er der også anvendt Kerto LVL-produkter fra Finland i bygningen.

Kerto LVL indgår som en del af gulvelementerne, der er fremstillet af Moelven Limtre. “Som producent af limtræ stræber vi efter at bruge vores egne materialer så meget som muligt. Men Kerto LVL er et fremragende materiale til topplade og endebjælker,” siger Rune Abrahamsen, CEO for Moelven Limtre. “Kerto LVL er et let og meget lige materiale, så det er garant for produktion uden forsinkelser. Kvaliteten af produktet er virkelig god,” fortsætter Rune Abrahamsen.

Metsä Wood og Moelven har samarbejdet i mange år. Rune Abrahamsen værdsætter både kvaliteten og FSC-certificeringen af råmaterialerne.

“Kerto LVL bidrog til, at vi kunne gøre Mjøstårnet så bæredygtigt som muligt,” siger Rune Abrahamsen og ser frem til nye projekter, der skyder i vejret. Byer over hele verden fortsætter med at vokse, og efterspørgslen efter mere bæredygtigt byggeri stiger. Her spiller træ en vigtig rolle.

Læs alt om Mjøstårnet, og se videoen om byggeprojektet.

Images: https://databank.metsagroup.com/l/gN5K-TcLWv7q

Yderligere oplysninger fås ved at kontakte:
Viivi Kylämä, Marketing Manager, Metsä Wood, tel. +358 40 820 9850, viivi.kylama@metsagroup.com


Metsä Wood

www.metsawood.dk

Metsä Wood leverer konkurrencedygtige og miljøvenlige træprodukter til byggeriet, industrien og distributionspartnere. Vi fremstiller produkter af nordisk træ, et bæredygtigt råmateriale af førsteklasses kvalitet. I 2018 havde vi en omsætning på EUR 0,4 milliarder, og vi har mere end 1.500 medarbejdere. Metsä Wood er en del af Metsä Group.